|
Hvert menneske har 46 kromosomer. 23
fra moderen og 23 fra faderen. To kromosomer bærer parvis de samme
genetiske oplysninger med mindre variationer. To af de 46 kromosomer er enten X-
eller Y-kromosomer. Kombinationen XX giver en kvinde, XY giver en mand.
Variationerne indenfor et kromosom
skaber en enestående DNA struktur for hvert menneske. Kun identiske
tvillinger (en-ægede) har det samme DNA. Halvdelen af kromosomerne i
et menneske er næsten identiske med den ene halvdel af faderens eller
moderens DNA.
Denne kendsgerning tillader en
sammenligning af DNA mellem en fader, en moder og et barn (eller kun mellem
fader og barn) for at inkludere eller ekskludere faderskab. Vores analyse
sammenligner særlige karakteristiske DNA regioner som indeholder
gentagelsesmønstre. Mængden af gentagelser er forskellige fra
menneske til menneske.
Vi kopierer og forstærker de
regioner vi ønsker at teste for at opnå en stor nok
prøve. Derefter tester vi for længden og antallet af
gentagelser i fragmenterne. Endelig sammenlignes og beregnes længden af fragmenterne for
alle de personer der er blevet testet via computer. Dette tillader os at
beregne sandsynligheden for faderskab.
Først er vi nødt til
at kopiere og forstærke de regioner vi ønsker at teste.
Samtidig markerer vi DNA fragmenterne med fluorescerende farvestoffer.
Dette tillader detektion i såkaldte kapillære
sekventeringsapparater.
For at kopiere fragmenterne bruger
vi en såkaldt polymerase kæde reaktion. Denne
kædereaktion skabes af et enzym som kopier DNA i flere omgange.
Efter 30 omgange har vi teoretisk
skabt op til en milliard identiske kopier. Denne proces ligner celledeling,
hvor hver celle indeholder den samme DNA information.
|
Analyse af DNA fragmenter
Når vi kopierer og
forstærker DNA fragmenterne mærker vi dem også med
fluorescerende farvestoffer. Så snart prøverne udsættes
for laserlys vil disse farver vise sig i forskellige frekvenser.
De farve-mærkede fragmenter
separeres derefter ved hjælp af elektroforese. Fragmenterne
udsættes for et elektrisk felt og presses gennem et meget fint
rør (en kapillær). Dette rør er fyldt med en
viskøs polymer. Eftersom DNA er negativt ladet vil det bevæge
sig mod den positive pol i et elektrisk felt. Længere fragmenter
behøver mere tid til at nå polen end kortere fragmenter.
Forenden af hver kapillær
udsender en laser et-farvet lys. Dette laserlys stimulerer de
fluorescerende farvestoffer til at udsende lys med en bestemt
bølgelængde. Farven af fragmenterne tillader os at
identificere hvert enkelt af dem. Eftersom vi kan måle den tid det
tager for et fragment at nå fremt til den positive pol, kan vi udlede
længden af fragmentet.
Herefter bliver den information vi
har målt for alle de forskellige længder oversat i computeren.
Computeren beregner overensstemmelserne mellem alle fragmenterne fra de
testede personer. Disse beregninger giver resultater for sandsynligheden og
chancerne for et faktisk faderskab.
For at opnå dette, bruger
programmet statistiske fordelingsdata for alle mulige varianter af en
markør i en bestemt befolkningsgruppe, de såkaldte
allel-frekvens tabeller. Frekvensen for hver variant er forskellig (fx er der
varianter som kun findes i nogle få mennesker, og der er varianter
som findes i mange mennesker). Derfor vil chancen for tilfældig
overensstemmelse mellem to mennesker være forskellig i hvert
tilfælde.
Selvfølgelig er de
markører der bruges i vores teste yderste signifikante. Kombinationen
af mindst 16 markører tillader os at garantere for en sandsynlighed
på mindst 99,99%. Dette betyder at i tilfælde af fuld
overensstemmelse mellem påstået fader og barn, vil
sandsynligheden for tilfældig overensstemmelse være mindre end
0,01%.
|
